Vores hunde

Forside
Om os
Om Lost Lake
Vores hunde
Hvalpe 2007

Hvalpe 2009
Hvalpe 2011 

Træning


Lise
5.september 21 flyttede Lise ind. Lise har stambogsnavnet Kassi og er født 9. juli 2021 hos Charlotte Wagner og Peter i Bregentved Gods skyttebolig som eneste gule hvalp i et kuld på 12.
Lise er her 9 uger. Lise er en sart sjæl og noget skeptisk overfor fremmede, men som apportør er hun i sit rette element.



27. juli 24 flyttede Luca ind. Luca har en flot sort snude, som her er pyntet med lidt ekstra jord fra et graveprojekt i haven.
Luca har stambogsnavnet Jagtkammeratens Debbie og er født 1. maj 2024 hos Jeanett og Henrik i Holløse. Luca er meget glad, kan hoppe meget højt og har om muligt en endnu mere glubende appetit end Lise.
Både Lise og Luca er dejlig nemme at træne.

Minder
Frida og hendes hvalpe

Forside
Om os
Om Lost Lake
Vores hunde
Hvalpe 2007
Hvalpe 2009
Hvalpe 2011 
Træning
Dawn / Frida 12.07.2003- 20.04.2015 blev vores første hund. Her er hun knapt fire år gammel.
Frida

Dawn blev avlsgodkendt ved en kvalifikationsprøve på Lerchenborg juli 2006.

Her beskrev Connie Svane Petersen Dawn således:
3 år gl. sort tæve, af meget god type, feminint hoved, god øjenfarve, korrekt bid, god hals, passende krop, tilstrækkelig benstammer, velvinklet, ikke i bedste pels, gode bevægelser, godt temperament
.
Samme dag blev det til en 3. vinder i åbenklasse på den officielle WT.
På markprøve nåede vi til vinderklasse, og bedste resultat blev 3. vinder på en uofficiel WT og 1. vinder på en C-prøve.
Frida var med på jagt for sidste gang i 2014 i en alder af 11 år. Kort tid efter fik hun konstateret kræft, og vi sagde farvel 20. april 2015.


Frida fik 24 hvalpe i de tre kuld 2007, 2009 og 2011.

Audrey / Luna var fra det første kuld som blev født 14.04.2007.  20.04.21 sagde vi farvel til Luna 14 år gammel.
Luna 5 mdr
Her er Luna 5 mdr gammel.
Luna var bedst til bolde, men det er dog blevet til en 5. vinder i begynderklasse på officielt WT.

Lostlake Vikke var den sidste hvalp fra tredje kuld, som blev født 11.05.2011.
Vikke og Frida
Her er Vikke 5 mdr med sin mor.
Bemærk Vikke har jord på næsen. Det havde hun tit.

28.08.23 sagde vi farvel til Vikke 12 år gammel, hjertet kunne ikke mere, måske pga flere tilfælde af hjerte/lungeorm. Det første, da hun var kun 9 mdr gammel.

Vikke bestod officiel WT i begynderklasse med 75 points og fik 1 pr i begynderklasse på et par C-prøver, men var ikke nogen prøvehund. Hun ville hellere på jagt, hvor fasanerne er friske og varme.
Dawn blev født 12.7.2003 i Stubbekøbing på kennelen Endeavour. Dawn var ud af et kuld på to hanner og tre tæver, hvor Dawn var den største af tævehvalpene. Vi hentede Dawn den 8.september 2003 og hun har siden boet i Esbønderup Skovhuse i Gribskov Kommune. Til daglig hed hun Frida. I slutningen af januar 2015 kunne vi mærke, at Frida var lidt trist og ikke rigtig ville spise. Det viste sig, at Frida havde kræft, men med lidt forkælelse kom humøret op igen, hun spiste og gik glad med på de daglige ture. Mandag den 20. april ville hun ikke rejse sig og ikke spise, så dyrlægen blev tilkaldt, og lidt før kl 12 lukkede Frida øjnene for sidste gang.

Dawn var oprindelig stambogsført i Dansk Jagthunderegistrering, men omregistreret til DKK i december 2005 med registreringsnummer 22031/2005. Beslutningen om at omregistrere Dawn blev taget, fordi Dansk Retriever Klubs Region Nordsjælland arrangerer så mange markprøver, som vi gerne ville deltage i. 

Dawn 9 uger

Dawn / Frida - 9 uger gammel


Bellis:
11. november 2024 sagde Susanne, Peter og Frederik farvel til Bellis på 15,5 år. Bellis var fra kuldet født 23. april 2009 og havde et godt hundeliv indtil benene svigtede.